+45 5695 0784
Bornholm is for everything on 2 wheels ......
CYKELVÆRKSTED
Vi har indrettet et lille aflåst og kameraovervåget cykelværksted og cykelparkering - et lokale hvor du sikkert kan opbevare din bike - og samtidig foretage små og store justeringer.
Denne service er gratis og er kun for hotellets gæster.
Du er altså også hjertelig velkommen til at have din cykel med på dit værelse - vi er jo et rigtigt cykelhotel! 🚴🏿 🚴🏽♀️
VÆRKTØJ TIL LÅNS
Vi har indkøbt det mest brugte værktøj, når opgaven er at foretage små justeringer på din bike – fx til gear, bremser eller sadel.
Vær venlig at lade værktøjet blive her, så de næste cykelgæster også kan få glæde af det.
Skulle du opdage, at vi mangler noget i sortimentet, hører vi meget gerne fra dig – vi vil altid gerne blive bedre for vores cykelgæster.
CYKELSTAND
Vi har en cykelreparationsstander, hvor du nemt kan sætte din cykel op og justere gear, bremser og andre småting.
Standeren kan indstilles i forskellige vinkler, så du får optimal adgang til alle dele af cyklen under arbejdet.
Vi anbefaler at du ikke spænder kæberne hårdt om dit carbonstel!
PÅ GULV ELLER VÆG
Din bike kan parkeres enten i et forhjulsbeslag på væggen eller på en ledig plads på gulvet.
Cyklerne holdes adskilt med forede vægbeslag, så de ikke kommer i kontakt med hinanden, og skrammer undgås.
Området er kameraovervåget – ønsker du ekstra sikkerhed, kan du medbringe egen lås eller købe én i receptionen.
Der er stålwire til sikring af cyklen.
CYKELPARKERING
Når du som gæst på vores hotel har medbragt dit næst-kæreste eje, skal du også være sikker på, at du får cyklen med hjem igen.
Vi har plads til ca. 30 cykler bag lås og slå, og området er kameraovervåget for ekstra tryghed.
Foretrækker du at have din cykel helt tæt på, er du selvfølgelig også velkommen til at tage den med på værelset – der er god plads, og gulvene kan sagtens klare det. Vi ønsker, at både du og din cykel føler jer hjemme!




